Villaen er et præcist ekko af sine omgivelser. Den åbner sig mod den storslåede udsigt over Silkeborgsøerne, og som et glaseret teglskørt løftes en flig af facaden for at terrassen og de primære opholdsarealer kan modtage lyset fra syd og vest. Facadens knækkede linje føres ind i husets centrale rum, hvor den som kuglen i en Pinball-maskine løber rundt og tegner dynamiske balkoner i det kvadratiske volumen.

Koncepttekst:

Idéen bag huset
Villaen er et præcist ekko af sine omgivelser. Den åbner sig mod den storslåede udsigt over Silkeborgsøerne, og som et glaseret teglskørt løftes en flig af facaden for at terrassen og de primære opholdsarealer kan modtage lyset fra syd og vest. Facadens knækkede linje føres ind i husets centrale rum, hvor den som kuglen i en Pinball-maskine løber rundt og tegner dynamiske balkoner i det kvadratiske volumen.

Man kan således opfatte huset som værende opdelt i to zoner. Den ene zone udgøres af en vinkelformet ryg langs den nordlige og østlige facade. Dette L er helt regulært og retvinklet i sin geometri, og det indeholder alle husets værelser og birum som toiletter, bryggers og garage. Husets fællesrum som stue, køkken og alrum er derimod placeret i én stor rumlig sammenhæng, defineret af den stringente vinkel og de sydvestlige facader. Som nævnt er dette rum ekspressivt udformet med skæve vinkler og dobbelthøje situationer. Det er præget af åbenhed og afspejler dermed sin funktion som mødestedet for familien, mens de mere lukkede rum i ovennævnte vinkel tjener som private domæner for det enkelte familiemedlem.

Huset spiller formmæssigt på en næsten banal kontrast mellem det enkle og det mere frigjorte – det retvinklede og det skæve. Denne tankegang er videreført i anvendelsen af materialer, hvor mørke og rustikke flader sættes op mod lyse og glatte. Tre af husets fire sider er opført i et sildebensforbandt af fantastiske, sorte glaserede mursten. Overfladen er ruflet, men samtidigt blank nok til at spejle omgivelserne og tage farve efter vejrliget. Disse facader er ret tilknappede og rummer kun et minimum af vinduer, der med sine mørke sprosser og tonede glas synes at falde i et med murværket. Den fjerde og sydvendte facade er fuldstændig åben, og tilbyder inde et storslået panorama over søen. Det store glasparti er ”vippet ind” i kvadratet, og der opstår herved en søjleløs og dramatisk udkragning mod syd og vest – som en hånd mod panden af en spejdende mand.