Masterplan per la trasformazione della zona del Thomas B. Thriges Street. Odense
I partnerskab med Realdania afholder Odense Kommune en international projektkonkurrence med henblik på at tilvejebringe en overbevisende helhedsplan for området omkring Thomas B. Thriges Gade. Helhedsplanen skal skabe sammenhæng og helhed i Odense midtby ved hjælp af: — Rumdannende bebyggelser på forventligt mellem 65 000-85 000 m2 med nye funktioner, der realiseres via salg af byggefelter, — Byrum, som danner rammen om mangfoldigt byliv, — Etablering af parkeringskældre svarende til byggeretter samt et antal offentlige parkeringspladser, — Integrerede ruter for fodgængere samt cyklister, kørearealer for citybus, og integration af en letbane i byrummet, — Udvikling af platform for midlertidige anvendelser og aktiviteter. Det endelige antal m2 bebyggelse samt områdets størrelse fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceprogram. Thomas B. Thriges Gade har i årtier udgjort en trafikal og mental barriere i Odense bymidte. Med omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade fra gade til by, bliver bymidten igen bundet sammen på tværs af den kløft, som 1960’ernes gadegennembrud skabte. Realiseringen forventes at tage mellem 7 og 10 år, før hele projektområdet er helt byomdannet. Udbygningen forventes at ske i etaper, som konkurrencedeltagerne skal give et bud på. Det første, der skal realiseres, er parkeringskældre, og parallelt hermed skal byggeretterne påbegyndes solgt, for at de konkrete byggerier kan realiseres. Det skal tilsigtes at arealet færdiggøres i etaper, således at salg af byggeretter og p-kældre i en etape, kan finansiere opstarten i den/de følgende etaper. Først når parkeringskældrene og byggeri er etableret, vil byrummene blive etableret og realiseret i hver etape. Overholdelse af budgetrammen er helt essentielt for projektets gennemførelse og vil blive et centralt omdrejningspunkt gennem hele realiseringsperioden. De midlertidige aktiviteter skal være med til at understøtte områdets identitet og sikre bylivet i området fra ”dag 1”. Odense Kommune og Realdania ønsker ved gennemførelse af projektkonkurrencen – hvor det er relevant – inddragelse af internationale erfaringer i konkurrenceforslagene. Det samlede projektet indeholder 2 separate delaftaler: Delaftale 1: Rådgivning i forbindelse med realisering af helhedsplanen, herunder arkitektonisk rådgivning i forbindelse med udbud af byggeretter. Design og projektering m.m. af centrale byrum. Rådgivning i forbindelse med midlertidige anvendelser og aktiviteter. Rådgivning i forbindelse med styring af projektets likviditet og økonomi. Delaftale 2: Rådgivning (design, projektering, tilsyn m.v.) i forbindelse med etablering af p-kældre. Projektkonkurrencen omfatter begge delaftaler, og deltagerne skal således aflevere konkurrenceforslag for begge delaftaler, men dommerkomitéen forbeholder sig ret til at udpege separate vindere af de 2 delaftaler. Vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen vil efterfølgende blive indbudt til at deltage i et udbud med forhandling uden offentliggørelse i henhold til udbudsdirektivets artikel 31, stk. 3. Såfremt der udpeges separate vindere af de 2 delaftaler, vil forhandlingsforløbet forløbe i 2 parallelle spor. Forhandlingen forventes at foregå i perioden medio maj 2011 til ultimo juni 2011. Konkurrencen inkl. udbuddet med forhandling gennemføres i perioden medio februar 2011 til ultimo oktober 2011.
KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF DELTAGERE Ordregiver vil ud fra en vurdering af ansøgernes økonomiske kapacitet og tekniske (ingeniør- og planmæssige, arkitektoniske, landskabsarkitektoniske samt finansielle kompetencer) kapacitet – med hovedvægten på den tekniske kapacitet – udvælge deltagerne i projektkonkurrencen. Kompetencer inden for byomdannelser, byliv, anlæg af p-kældre, bæredygtighed samt økonomisk styring af byudviklingsprojekter vægtes højest. Der vil blive foretaget en vurdering af ansøgers tværfaglige kompetencer i relation til opgavens kompleksitet og multifaglighed. Deltagerne udvælges på baggrund af de fremsendte oplysninger, således at der sikres den bedst mulige konkurrence. Nedennævnte oplysninger skal fremsendes vedrørende totalrådgiver. Såfremt ansøgningen ikke indeholder nedenstående oplysninger, vil den blive afvist. Udgør ansøger en sammenslutning af selvstændige rådgivere, skal oplysningerne fremsendes for samtlige deltagere i sammenslutningen. Er oplysningerne ikke fremsendt for samtlige deltagere i sammenslutningen, betragtes de deltagere, for hvilke oplysningerne ikke er fremsendt, som underrådgivere. Ansøger opfordres til – og kan med fordel tillige fremsende tilsvarende oplysninger for de betydeligste underrådgivere til brug for prækvalifikation, således at det dokumenteres, at totalrådgiveren og evt. underrådgivere tilsammen besidder de ingeniørfaglige, arkitektfaglige, landskabsplanlægningsmæssige og økonomiske kompetencer. I det omfang ansøger ønsker at basere sin tekniske formåen og faglige kompetencer på underrådgivere, skal ansøgningen vedlægges en erklæring fra de pågældende underrådgivere om, at ansøgeren i tilfælde af en opgavetildeling kan råde over underrådgivernes kompetencer. Følgende oplysninger skal fremgå: — Fuldstændigt firmanavn, adresse, CVR. nr., telefon- og faxnummer samt e-mail adresse på kontaktperson. — En kortfattet firmabeskrivelse. — Oversigt over de 5 mest relevante opgaver, som ansøger har udført inden for de senest 5 år indenfor hvert af nedenstående områder, således at forstå at ansøger inkl. evt. underrådgivere må afleverer 30 opgavereferencer i alt: — Byomdannelse og byliv i forhold til udviklings- og helhedsplaner med fokus på kultur, viden og oplevelser, — Anlæg af p-kældre, — Anlæg af byrum, — Økonomisk styring (indtægter, udgifter og cashflow) af byudviklingsprojekter, — Udarbejdelse af planer for trafik og infrastruktur, — Erfaringer med bæredygtig byudvikling (miljømæssigt, socialt og økonomisk). For hver reference oplyses bygherre, firmaets rolle, årstal for udførelse samt projektsum. Hver reference må max. fylde 1 A4-side. — En kort redegørelse for teamets tværfaglige sammensætning og interne organisering. Ansøger skal dokumentere relevante kompetencer inden for minimum følgende faglige discipliner: Ingeniør, finansiel rådgivning, arkitekt og landskabsarkitekt med speciale i byrum. — Oplysninger nettoomsætning, resultat efter skat samt egenkapital for de seneste 3 år. — Dokumentation for relevant erhvervsansvarsforsikring. — Erklæring om ansøgers antal beskæftigede fordelt på relevante faggrupper pr. 1.12.2010. — Dokumentation for at ansøger ikke befinder sig i nogen af de i direktiv 2004/18/EF artikel 45, stk. 1 samt stk. 2 litra a), b), c), e) og f) nævnte situationer. Dokumentationen må højest være 6 måneder gammel. Dokumentationen kan for virksomheder hjemmehørende i Danmark fremsendes i form af serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
TYPE KONKURRENCE Begrænset Forventet antal deltagere mindste antal 5. / højeste antal 7
KRITERIER FOR VURDERING AF PROJEKTER Det skal bemærkes, at ved fremsendelse af konkurrenceforslag skal deltagerne medsende lovpligtig tro og love erklæring vedrørende ubetalt, forfalden gæld til det offentlige i henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13.5 1997. Ordregiver må ikke antage et projekt fra en deltager, der har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige over 100 000 DKK. Vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen vil blive udpeget efter følgende kriterier: — Kvaliteten af helhedsplanen (arkitektonisk og funktionel) herunder byrum og p-anlæg og projektbeskrivelsen vurderet i forhold til krav og ønsker i konkurrenceprogrammet og i den forbindelse forslagets evne til at opfylde partnerskabets (Odense Kommune og Readania) visioner for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, — Procesbeskrivelse vurderet i forhold til hvordan opgaven løses organisatorisk og tidsmæssigt, samt hvordan de forskellige tværfaglige kompetencer på holdet bringes aktivt i spil, — Forslagets robusthed i forhold til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed og til overholdelse af den økonomiske ramme, herunder en belysning af udgifter og indtægter.
Frist for modtagelse projekter og ansøgninger om deltagelse 1.12.2010
Alle deltagende hold får hver et honorar på 50 000 EUR for fase 1 (projektkonkurrencen). Derudover er der et vederlag på 70 000 EUR pr. team for deltagelse i fase 2 (udbudet med forhandling).
Pubblicato Tue Apr 24 14:10:47 +0200 2012. © Entasis Arkitekter . Tutti i Diritti Riservati


